Det evige smil fra 1920 omhandler nogle dĂžde, der sidder sammen i himlen og snakker for at fĂ„ evigheden til at gĂ„. Samtaleemnet er de levende, som de dĂžde synes opfĂžrer sig aldeles tĂ„beligt. Men hvordan var de selv? Ăn efter Ă©n fortĂŠller de dĂžde deres egen historie fra jordelivet, fuld af dĂ„rskaber og lidelser. Et oprĂžr starter, og sammen beslutter de sig for at opsĂžge Gud og udspĂžrge ham om meningen med det hele. Skaren vokser, og vejen til Gud er lang, men endelig finder de ham i skikkelse af en gammel mand, der stĂ„r og saver brĂŠnde. De vandrende vil have svar pĂ„, hvad han har ment med dem. ForskrĂŠkket svarer Gud, at han ikke har ment noget sĂŠrligt, men bare har gjort det, sĂ„ godt han kunne ved at give dem livet. Meningen mĂ„ den enkelte selv finde.
PÀr Lagerkvist, 1891-1974, svensk forfatter, poet og dramatiker. Han voksede op i et pietistisk hjem, som han i ungdomsÄrene blev meget kritisk over for, men han slap dog aldrig spÞrgsmÄlet om Guds eksistens. PÄ sin egen stille og intense mÄde beskÊftiger Lagerkvist sig i sit forfatterskab med forskellige almenmenneskelige problematikker sÄsom det gode og det onde, skyld, angst og det ensomme menneskes sÞgen efter en mening eller en Gud. Han modtog Nobelprisen i 1951.
