Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortÌller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe nür som helst kunne falde ned pü beskyttelsesrummet og sprÌnge alle tilhørerne til atomer.
I aften begynder krigsinvaliden kriminaloverbetjent Hermann Nagelstoz at berette om noget, han oplevede som barn, inden krigen fik knĂŚkket ham. Som stor knĂŚgt fĂĽr han den idĂŠ, at han vil vĂŚre detektiv, og for at fĂĽ et mysterium at øve sig pĂĽ begynder han at snuse rundt omkring det yderste hus â den treetagersejendom, der stĂĽr for sig selv lidt uden for byen, og hvis husleje er mistĂŚnkeligt lav. Folk bliver sĂŚre af at bo der, og uheldet følger dem tĂŚt. Han dykker ned i husets historie, men ingen af dets dystre hemmeligheder synes umiddelbart at kunne løse mysteriet.
Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grÌnseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmül. I disse spørgsmül bevÌgede Linnemanns fortÌllinger og romaner sig tematisk i spÌndingsfeltet mellem det lokale og det fÌlleseuropÌiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senvÌrk kritiserede han velfÌrdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.
Willy-August Linnemann modtog De Gyldne LaurbÌr i 1959 for "Døden mü have en ürsag".