(3)

Detektivens dilemma

E-book


Detektiven Caleb Walker kommer i problemer pĂ„ grund af sin egen driftighed. Han er fast besluttet pĂ„ at fange en forbryder og planter derfor beviser, men hans overordnede finder ud af det. Nu afpresses han til at vĂŠre gorilla for en korrupt politiker og skal besĂžge en fattig enke, som han mĂ„ fĂ„ overtalt til at fortĂŠlle, hvor hendes sĂžn befinder sig. Men der er et eller andet ved hende, der vĂŠkker hans erindring og hans lĂŠnge undertrykte begĂŠr. Da hun med en pistol rettet mod ham forlanger, at han skal skifte side, bliver han overrasket, irriteret og 
 interesseret. Julianna mĂ„ overbevise den flotte, smilende detektiv om, at han skal hjĂŠlpe hende med at beskytte hendes barn fra de mennesker, der har magt over Caleb. I desperation kidnapper hun den kyniske Caleb – og hun kĂŠmper for at ignorere den gnist, der er imellem dem. Som de sĂžger svar, dukker der hemmeligheder op – blandt andet Julianna and Calebs egen. MĂ„ske kan to uperfekte hjerter redde situationen. Hvis ikke deres fjender knuser dem fĂžrst.

Uddrag af bogen

Han havde lavet en fejl, en dum fejltagelse, og nu ville han komme til at bÞde for den. FÞrst kom tÊskene og nu, endnu vÊrre, kom hans fjendes sejrsdans i form af en opsang. Caleb Walker stod sÄ rank som muligt foran politikerens tomme, polerede skrivebord og ventede pÄ enden pÄ prÊdikenen. Det ville tage noget tid. Gregory havde altid haft en svaghed for at hÞre sig selv sludre.

Med sin fremtid i tankerne rĂžrte Walker sin Ăžmme kĂŠbe og stirrede ud ad vinduet pĂ„ det amerikanske flag, der smĂŠldede i den friske forĂ„rsbrise. Gregory tog hul pĂ„ emnet om uĂŠrlighed i politibetjente. Walker overvejede at taget det personligt – Herre Gud, magen til dobbeltmoral. Men Gregory havde fat i noget. NĂ„r en opretholder af lov og orden brĂžd loven, sĂ„ var det tid til at tage videre.

Om forfatteren

Kate Rothwell er prisvindende forfatter, der ogsÄ udgiver under navnet Summer Devon. Hun skriver flere forskellige typer kÊrlighedsromaner, bl.a. historiske.