(1)

En underlig dreng

audiobook & e-book


Den danske kunstner Lars Bo tegner i "En underlig dreng" et billede af sine barndoms- og ungdomserindringer. Allerede som barn ejer Lars Bo kun i meget ringe grad autoritetstro og ser sine omgivelser med lige dele djævelsk smittende ironi og varme. Da han i 1940 – delvist – får forældrenes accept til en kunstnerbane og begynder på Kunsthåndværkerskolen, træder han ind i en kreds, som deler hans sans for fest og smag på livet. Men i 1943 melder han sig i en modstandsgruppe og lever derefter under jorden.

Ganske uheroisk og med sansen for det barokke i situationerne beretter han om at være modstandsmand nederst i hierarkiet. Alligevel når han med i en del voldsomheder, selvom også sabotageaktioner kan skildres så det ligner et festfyrværkeri – med mørke undertoner.

Lars Bos livfulde erindringer om den kære familie, kunstneren som hvalp og den menige modstandsmand slutter ved befrielsen i 1945, hvor forfatteren fylder 21 år.

Lars Bo – eller Lars Bo Jørgensen – (1924-1999) var dansk maler og grafiker. Han blev uddannet fra Kunsthåndværkerskolen, og bosatte sig i 1947 i Paris. Han er især kendt for sine farveraderinger og for illustrationer til værker af blandt andre Kafka, Voltaire og H.C. Andersen. Lars Bo lavede også teaterdekorationer og skrev flere bøger.


Narrator: Thomas Blom

Duration: