Christine ligger pÄ hospitalet med en sygdom, som lÊnge ikke har ladet sig diagnosticere. Hun er glad for familien og vennernes bekymrede besÞg, men hun kredser mest om sig selv. Bl.a. om Holger, som hun har forladt, og om en traumatisk episode i hendes barndom. Mest af alt er hendes tanker beskÊftiget med det barn, hun ikke kan vÊre hos, mens hun er indlagt. Hun tÊnker pÄ graviditeten og pÄ ture og samtaler, de har haft sammen.