VoldtÊgt. Jeg havde nÊgtet mig selv at sÊtte navn pÄ det hele weekenden. Men nu eksploderede ordet og satte verden i stÄ. DrÊbte tiden og standsede mit ÄndedrÊt. SÄ kraftfuldt var det. Men det var sandt. Det var rigtigt. Han havde voldtaget mig. Jeg tÞrrede nÊsen, og snottet trak glinsende spor over gÄsehuden pÄ min hÄnd. For fanden, hvor var jeg dog Ändssvag! Jeg havde vel ikke vÊret i tvivl om hvad han ville? Hvad alle ville nÄr man kyssede til en fest, og sÄ trak sig vÊk fra de andre. Det var for fanden ikke raketvidenskab. Men hvorfor havde jeg ikke vidst ... Hvorfor havde jeg ikke forudset ...? For helvede, hvor var jeg dum! DUM! DUM! FUCKING DUM!