(0)

Esther

E-book


Lucien de Rubempré er en ung, smuk mand, der stiler efter at gifte sig til penge. Da han ankommer til Paris, tager den snedige og skruppelløse Vautrin ham under sine vinger og lover ham at skaffe ham al den succes, han ønsker, hvis blot han vil gøre præcis, som hans nye velgører siger. Alle planerne er udførligt lagt, da Lucien forelsker sig i den smukke kurtisane Esther. Vautrin ser, at han ikke kan stoppe Luciens affære med Esther og forsøger i stedet at udnytte den til egen fordel. Det får grufulde konsekvenser for dem alle tre.

"Esther" er første del af Honoré de Balzacs firedelte mesterværk "Kurtisanerne". Romanen er både en knivskarp skildring af den parisiske underverden i midten af 1800-tallet, en grotesk sammenblanding af intriger og skumle planer og en smuk og ulykkelig kærlighedshistorie.

Honoré de Balzac (1799 – 1850) var en fransk roman- og novelleforfatter. Honoré de Balzacs forfatterskab kredser om den kulturkamp, der fandt sted i det franske samfund efter den franske revolution og i første halvdel af 1800-tallet. Honoré de Balzac er kendt for sit florlette sprog og skarpe analyser af datidens Frankrig. Han kom på den katolske kirkes liste over forbudte bøger på grund af en række beskrivelser af det promiskuøse præsteskab.