Hvem dræbte sherif Gorman? Hans lig blev fundet i Mississippifloden, og derfor er de mistænkte Falskspillerbanden der opererer ombord på Confederate Queen og morderbanden Flodrotterne. Morgan Kane bliver sendt til New Orleans for at skabe orden i det lovløse område og finde morderen.
"Højt spil i New Orleans" er oprindeligt udgivet i 1969, og bogen udkom på dansk i 1974.
Titlen er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.
Der findes 83 bøger i serien om Det Vilde Vestens store antihelt Morgan Kane. Kane er kun to uger gammel, da forældrene, som er immigranter fra Irland, bliver dræbt af indfødte i Santa Fe. Den tragiske hændelse bliver starten på Kanes stormfulde tilværelse som dusørjæger, Texas Ranger og siden U.S. Marshal.
Kjell Hallbing (1934-2004) var en norsk forfatter, der især blev berømt for western-serien om Morgan Kane, som han skrev under pseudonymet Louis Masterson. De 83 bøger i serien er oversat til mange sprog og har solgt mere end 20 millioner eksemplarer. Hallbing skrev også under andre pseudonymer.