En betagende fortĂŠlling om et ĂŠgteskab i et lille afsides Ăžsamfund i tiden lige efter Anden Verdenskrig.
Vi fÞlger det nyankomne prÊstepars liv gennem nogle Är ude pÄ Þerne mellem Finland og à land. De er unge og glade, har et lille barn, snart et til, og er lykkelige for at fÄ deres eget hjem efter 2. Verdenskrigs trÊngsler.
PrÊsten er glad for at vÊre landet i et kald, hvor der er brug for ham. PrÊstekonen mener nok, han kunne vÊre mere hjemme hos hende, men selv har hun fuldt op at gÞre med bÄde sine kÞer, fÄr, hÞns, eng og kÞkkenhave for at holde dem selvforsynende. De fÄr hurtigt venner derude, og lÊseren fÞlger dem i tykt og tyndt gennem dagligdagens mange smÄ og stÞrre gÞremÄl. Man transporterer sig rundt mellem landsbyerne i bÄde. Om vinteren skyder man genvej over isen. Vand og is er et element, alle mÄ forholde sig til. Ikke mindst det overtroiske postbud. Han ved om nogen, hvad is er, og hvordan man fÊrdes pÄ den.
PrĂŠsteparret er modsĂŠtninger, der mĂždes â han er den overbĂŠrende, letbevĂŠgelige og lidt naive. Hun er den hĂ„rdtarbejdende, der farer rund med alle sine gĂžremĂ„l, herser med deres bĂžrn og sin elskede mand.
Is
er en raffineret skildring af ĂŠgteskabelig lykke, akkompagneret af blĂŠsten, havet â og isen, som bĂ„de bĂŠrende og bristefĂŠrdig realitet og symbol pĂ„ tilvĂŠrelsens skrĂžbelighed.
Det er en historie, som insisterer pĂ„, at tilvĂŠrelsen dybest set ikke krĂŠver mere af mennesket end viljen til at leve livet sĂ„ godt som muligt og til at fĂ„ det bedste ud af det forhĂ„ndenvĂŠrende â at gĂžre sit bedste, dĂ©r hvor man er, med det man har for hĂ„nden.
IndlĂŠst af Morten RĂžnnelund.