Jeg vendte mig og kiggede ind i sovevÊrelset. Gulvet var blevet et hav, sengen var et skib, og jeg sÄ det fra stor afstand. Langt borte kunne jeg hÞre deres stemmer kalde pÄ mig. Det varede et minut, mÄske mindre. MÄske var det noget jeg drÞmte. MÄske ikke.
Det var et billede, der skulle komme til at forfĂžlge
mig, og jeg har tit tÊnkt pÄ, hvad der ville vÊre sket, hvis jeg havde gjort, som jeg fik besked pÄ og ladet sÞlvskoene vÊre.
En spĂŠndende og medrivende fortĂŠlling fra 1600-
tallets London!
