For en stor del af os danskere er julen noget, der hører familien til. Der findes dog også en masse mennesker, der vælger at holde jul væk fra enten familien eller Danmark i det hele taget. Valget om at holde jul alene eller sammen med andre end familien kan være forbundet med enormt mange dilemmaer og problemer. Derfor udforsker dine to juleværter, hvordan en jul væk fra familien kan se ud. Vi skal bl.a. høre fra én, der valgte at holde sin jul i Afghanistan, og så skal vi også høre forskellige lytterdilemmaer, om vanskelighederne ved at holde alenejulen.
Værter: Amanda Lagoni & Bjarne Hald
Klipper: Katrine Fuglsang
Redaktør: Christian Beck Bennetsen
Cover: Mads Siggaard, Gesamtwerk
Juleterapi
Kan man tillade sig at holde en alenejul? Hvordan tager man bedst snakken med familien om julen? og hvad gør man egentlig med gaverne? I 'Juleterapi' dykker Amanda Lagoni, parterapeut og sexolog, og Bjarne Hald, mangeårig højskolelærer og podcastens fællesskabsekspert, ned i de forskellige udfordringer og temaer, som opstår i den største - og måske mest stressende - højtid af dem alle, nemlig julen.
Med hjælp fra vise gæster undersøger Amanda & Bjarne de største udfordringer i juletiden, og med hver deres udgangspunkt kommer de med råd og redskaber til, hvordan du bedst kan overleve den til tider stressende højtid.
Amanda Lagoni (f. 1984) er uddannet og certificeret parterapeut og sexolog med klinik i København. Hun er foredragsholder, underviser, podcastvært på serierne ’Kvart i sex’ og ’LYST’, og så er hun forfatter til bøgerne ’At elske er ikke en følelse’, ’Lidt om lyst’ og ’Voksenkærlighed i børnefamilien’.
Bjarne Hald er podcastens fællesskabsekspert. Han har i 30 år arbejdet som højskolelærer, hvor han samtidig har stået for adskillige foredrag som bl.a. moderator. Han er desuden uddannet i Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet.