Natten til den 18. juli 1974 trÌnger det indiske politi ind til den unge lÌrerinde Archana Guha i hjemmet i Calcutta. Archanas bror Saumen er medlem af en bevÌgelse, som bekriger politiet og forbereder en vÌbnet revolution. Sammen med brorens kone og en veninde af familien, som overnatter i huset den nat, bliver Archana taget som gidsel og tortureret i politiets sÌrlige antiterror-afdeling. Efterfølgende bliver ogsü Saumen taget af politiet, og alle fire fÌngslet pü ubestemt tid under falsk anklage.
Som følge af torturen bliver Archana lam i begge sine ben, og hun mister gradvist hübet om nogensinde at kunne vende hjem og blive i stand til at gü igen. Efter løsladelsen tørster Saumen efter hÌvn og indleder en offentlig jagt pü bødlerne, som han resolut inddrager sine nÌrmeste i. HÌvnen bliver en livsstil, der igen gør Archana til gidsel. Her er det, hun, nu i kørestol, møder danskeren Per og skal vÌlge mellem fortid og nutid.
Kald mig ikke offer! er en fortĂŚlling om Archana Guhas liv. I nĂŚsten tyve ĂĽr fulgte indiske, europĂŚiske, amerikanske og japanske medier med i hendes enestĂĽende skĂŚbne. Alle navne og begivenheder i bogen er autentiske, men fortĂŚllingen er skrevet som en roman. Det er et psykologisk drama, som handler om mennesker med en usĂŚdvanlig styrke, men ogsĂĽ om det helvede, som mennesker kan vĂŚre skyld i. Det er et politisk drama om tortur som middel til at bekĂŚmpe terrorisme og om terrorisme som en reaktion pĂĽ statens terror. Det er et eksistentielt drama om den lange vej til retfĂŚrdighed. Og det er et menneskeligt drama om overlevelse og om, hvordan man kan bevare mennesket i sig selv, nĂĽr der ikke er noget tilbage.