âJeg gik mod strømmen, det var lørdag, og var for sent pĂĽ denâŚâ. Den første linje i romanen âKroppeneâ, Peter Ronilds hovedvĂŚrk, der fortĂŚlles i ĂŠn lang erindringssekvens af hovedpersonen. En mand. Erindringer, viser det sig, genoplevet en sommerdag pĂĽ Bellevue Strand.
Hans samleverske, Sonja, ligger døende pĂĽ hospitalet. Her har han samtidig i besøgstiden mødt Therese, som har sin mand uhelbredeligt syg pĂĽ samme hospital, og i fĂŚlles skĂŚbne indleder de et forhold â âdet er bedre at anvende sig selv pĂĽ det endnu levende frem for det dødeâ - et seksuelt begĂŚr udvikler sig til et kĂŚrlighedsforhold pĂĽ trods. De raske drages mod hinanden. Med fatale konsekvenser.
Han er en mand, der med fuldt vidende og overlĂŚg underkender enhver følelse, han handler efter kroppens fysiske behov, de biologiske vilkĂĽr og drifter â de døende til trods.
Han vil i livets retning: âLivet i alle ting, der vrister sig løs af døden i alle tingâ. Denne eftermiddag pĂĽ Bellevue Strand sammen med en kvinde.
Kroppenes sprog, det seksuelle, bliver SPROGET: Hun knappede hurtigt sin kjole op. Jeg holdt op med at tale. Hun tog kjolen af. Vi tog samtalen af. Vi tog de døde og døende af. Vi tog tøjet af. Vi tog kroppene pĂĽ. Sengen tog os pĂĽ sigâ. Kroppene overtager, hvad sjĂŚlen ikke kan bĂŚre.
âKroppeneâ er den mest konsekvente udførelse af det biologiske livssyn, vi har i dansk naturalisme. Den er tillige periodens mest helstøbte roman. Thomas Bredsdorff.
âKroppeneââŚ. Finder med sin poetiske samvittighedsstyrke let vej ind til de modtageomrĂĽder, hvor man oplever hedt og intenstâ. Klaus Rifbjerg.
Peter Ronild (1928 â 2001) var uddannet journalist og skrev i en ĂĽrrĂŚkke for flere dagblade bl.a. Politiken. Efter sin debut med den anmelderroste "I morgen kommer paddehatteskyen" arbejdede han som skønlitterĂŚr forfatter, TV-dramatiker, journalist og skuespiller. Desuden dramatiske arbejder for radio og film.
Peter Ronilds vĂŚrker er kendetegnet ved naturalismens biologiske livssyn og ved en blanding af realisme og symbolisme, fremherskende i modernismen. Han udfordrede, inspireret af "den ny franske roman", med nye litterĂŚre udtryk og kompositionsformer.