Lejlighedssange er et netvĂŠrk af fortĂŠllinger om en gruppe mennesker, der er bundet sammen af andelskronen, arbejdsweekender, gĂ„rdfester og internetproblemer. MĂžd kirurgen Elizabeth, der ikke lĂŠgger fingrene imellem, heller ikke nĂ„r hun gengiver den utrovĂŠrdigt taktfaste lydkulisse fra overboernes sexliv, mormor og hendes âvenindeâ Ruth, der grundlagde en livslang kĂŠrlighed i et landskab af kĂžer, kirker og forbud, Lotte fra det progressive kollektiv i stuen, der belastes af en meget stĂŠrk retfĂŠrdighedssans og romanens fortĂŠller, en yngre kvinde, der for nylig er flyttet ind med sin kĂŠreste. Hun skriver horoskoper og sange til enhver lejlighed, og snart fyldes hendes stue af de andre beboere, nĂ„r mĂŠrkedagene nĂŠrmer sig:
»Lejlighedssangen er per definition en succes, sÊtningerne kalder pÄ hinanden, folk sidder bare og venter pÄ det nÊste rim, siger jeg, lejlighedssangen er en gestus i sig selv, det er genrens stÞrste force.«
Pressen skriver:
»Selv om den er besnÊrende letlÊst ⊠og stiller sig uprÊtentiÞst an, sÄ er der masser af kunstnerisk formgivning, kompositoriske koncepter og litterÊre referencer pÄ spil i Lejlighedssange. De virker bare uden at knirke, fordi form og indhold i denne roman gÄr op i den smukkeste enhed. Sammen med hendes uforlignelige Þre for det talte, danske sprog og sansen for den sarkastiske drejning af enhver situation, kan Pilgaards kunstneriske subtilitet godt illudere ukunstlet 'lige ud ad landevejen-prosa', men her skal man ikke lade sig narre. Det, Stine Pilgaard prÊsterer er langt svÊrere end at skrive en god lejlighedssang.«
â Solveig Daugaard, Information
»Det er, som det forhÄbentlig fremgÄr, langt hen ad vejen virkelig meget oplivende morsomt at lÊse Stine Pilgaards skÞnlitterÊre rapport fra et stykke hverdagsdanmark, smukt pointeret, sprogligt suverÊnt, som det er, men »Lejlighedssange« bliver ikke ringere af, at den ogsÄ rummer en kÊrlighedsalvor/ lidenskab/ besÊttelse/ tvivl, der blandt andet handler om jegfortÊlleren selv og den, hun lever sammen med...«
â SĂžren Kassebeer, Berlingske
»Lejlighedsangeren er uafbrudt morsom og velformuleret, ligesom bogens forskelligartede gentagelses-figurer, hvor bestemte teksttyper, overskrifter og formuleringer kommer igen, giver dette fine bud pÄ en moderne kollektivroman en musikalsk vellykket komposition.«
**** â Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten
»Stine Pilgaard har et udprÊget parodisk talent, sÄ man klukler, nÄr hun spidder sine personer og punkterer familieharmonien. ⊠Stine Pilgaard er en ny og forfriskende stemme i litteraturen, og hun kan skrive som et vandfald. Hun er ikke den fÞrste, der har hudflettet familien, men sjÊldent er det gjort sÄ morsomt som her.«
***** â May Schack, Politiken
»Pilgaard afdÊkker i et verbalt festfyrvÊrkeri relationerne mellem mennesker, der tilfÊldigt er fÞrt sammen, deres sÊrheder, svagheder, drÞmme og fantasier. PÄ en bÄde morsom og finurlig mÄde gestalter hun sine karakterer med stor empati og viser deres behov for at pynte pÄ den vanskelige virkelighed; festsangene opsummerer et liv og foregÞgler den harmoni, det savnede.«
***** â Preben Rasmussen, Flensborg Avis
»"Lejlighedssange" er en forrygende forÄrsbebuder, og i modsÊtning til erantis og vintergÊkker er den driftssikker hele Äret.«
â Holger Ruppert, Lokalavisen Frederiksberg