(0)

Militærparaden

E-book


”Vejen her kaldes Sejrens Vej. Her har været utallige militærparader gennem tiderne. Man er marcheret ud i krig, og man er kommet hjem fra krig. Og folket har altid stået og set på. Man kunne måske lige så godt kalde det for nederlagets vej, for hvis man sejrer betyder det jo nederlag for de andre. Eller man lider selv nederlag, for de andre sejrer. Eller begge parter lider nederlag.”

I 1961 skal der være endnu en militærparade, som der har været det i hundredvis af år. Fortiden slæber sig af sted side om side med de soldater, der lystigt og håbefuldt marcherer ud i krig, men slæber sig mere døde end levende tilbage kort tid efter. På sidelinjen står en typisk familie med far, mor, børn og bedstemor.

Bedstefar er imidlertid ikke med. Bedstemor kan stadig huske dengang under første verdenskrig, hvor hun så ham marchere af sted. Han kom aldrig tilbage igen, og året efter stod hun der alene med deres lille søn.

Finn Methlings hørespil fra 1961 kaster lys over krigens evindelige og meningsløse march ud i verden og tværs igennem familiers liv.

Finn Methling (1917-2010) var en dansk forfatter og dramatiker. Han skrev inden for adskillige genrer og udgav blandt andet digtsamlingerne ”Fornægteren” (1950) og ”Stjernefloden” (1959). Det var som dramatiker, at Methling var særligt kendt. Hans første scenestykke, ”Dagen i morgen” (1950), blev opført på Det kongelige Teater, og efterfølgende blev Methlings stykker opført flere steder både i Danmark og i udlandet.


Format:

  • E-book

Duration:

  • • 34 pages

Language:

Danish