(0)

Min bogverden

E-book


Da en ung Kerstin Ekman glemmer sit låneeksemplar af "Kong Ødipus" på en parkbænk, dybt optaget af sin kærestes læber, rammer skylden først, da overbibliotekaren finder hjemlånet – gennemblødt af nattens regn.

I 24 kapitler genlæser Kerstin Ekman sit eget liv og egne favoritbøger, mens hun deler ud af de stærke oplevelser, som læsningen har beriget hende med. Hun fortæller om bøger, hun er kommet til at elske, bøger, som blev bedste venner, og bøger, som gav trøst – og om hvordan læsning og skrivning hænger uløseligt sammen.

"Min bogverden" er læsninger fra en af Nordens største forfattere af blandt andre Philip Roth, Herman Bang, Emily Brontë, Thomas Mann og Henrik Ibsen. En sanselig odysse gennem et langt læseliv, hvor de mest fortrolige venner står i hyldemeter og venter på at gøre ens liv mere muligt, vægtigt og sjovt.