"Inde pÄ Frederiksberg KirkegÄrd brygger det sÊlsomt til forÄr. Mulden er endnu kold, og stilheden i de dÞdes have brydes hverken af myg eller andet sommerkrÊ, her soves over det hele. TrÊerne stÄr underligt fede med trind bark, svulmende af vÊkst men uden et blad. GrÊdepilene der er bleven beskÄret mod forÄret ligner forvoksede knogler af mystiske uddÞde dyr, og de mÞrke klippede nÄletrÊer drÞmmer sÄ hÄblÞst om syden."
Johannes V. Jensens myter fortÊller om dyrenes magiske liv i den danske natur, pÄ kirkegÄrde, i parkerne og i byerne. Solsorten, der overvintrer pÄ Frederiksberg KirkegÄrd og titter frem ved forÄrets tÞ, og myrelÞven, der holder til i Tisvilde Hegn lÊngst oppe i NordsjÊlland, males frem med den store digters poetiske pensel. Man mÊrker den danske naturs storhed, som den sÄ ud dengang i starten af 1900-tallet, og som den endnu kan findes i dag.
Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen "Danskerne" og udgav sidenhen en perlerĂŠkke af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter.
Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrĂŠtter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang rĂŠkke legater og udmĂŠrkelser for sit store litterĂŠre arbejde og var blandt andet ĂŠresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er sĂŠrligt kendt for sin historiske roman "Kongens fald", der er optaget i Kulturkanonen.