I Lasse Spang Olsens DR-dokudrama Det forkerte mord "opklares" Palme-mordet med hjælp fra en forsumpet slyngel og en korrupt kriminalkommissær, der får sjusset sig frem til, at det tyvende århundredes måske største mordskandale skyldes et slumpetræf. Besnærende - og Lasse Spang Olsens forklaring matcher måske godt med mediernes sensationslyst, hvor virkeligheden skal kunne pitches i én sætning og knibes sammen til 45 minutters tv.
Teorien, der længe har været kendt stof i Sverige, fejes af bordet i første kapitel af Paul Smiths mesterlige krimi om Palme-mordet: Palme blev ikke skudt, fordi Christer Petterson forvekslede ham med Sigge Cedergren. Tværtimod havde Christer og Sigge det bedste forhold, da Palme blev myrdet.
Olof Palmes virkelig morder havde et hævnmotiv, boede 15 minutters gang fra mordstedet og ejede en Smith & Wesson .357 magnumrevolver af samme type som mordvåbenet. Derimod havde han intet alibi for mordaftenen.
Under opklaringen - der trækker på pålidelige vidner, sagsakterne og granskningskommissionens 103 sider lange betænkning - formår Paul Smith at dramatisere hele sagens gruopvækkende kompleksitet og den absurde svenske efterforskning.
