Marie-Fleur finder, efter sin mors bortgang, et brev fra denne adresseret til hende, i hvilket hendes mor fortĂŚller, at til trods for at hun er vokset op i den tro, at hendes bedsteforĂŚldre ikke var mere, sĂĽ er dette ikke sandt.
à rsagen til denne fortielse skyldes, at hendes forÌldre for mange ür siden ragede uklar med bedsteforÌldrene, som gjorde, at de tog den skÌbnesvangre beslutning at bryde al kontakten til dem. I brevet beklager hun beslutningen og beder derfor sin datter at opsøge sine bedsteforÌldre.
Noget modvilligt tager Marie-Fleur ud til sine bedsteforÌldre for at besøge dem, uvidende om at dette besøg vil tage hende ud pü en rejse, der ikke blot vil Ìndre hendes liv for bestandigt, men samtidig vil vikle hende nüdesløst ind i en ürhundrede gammel levevis, hvor hun skal føje sig for en anstrengt etikette, som bliver dikteret af en pagt.