Sofie og Kasper møder hinanden i en moden alder og flytter sammen. Kasper har tidligere vÌret soldat i Bosnien-Hercegovina og blev efterfølgende hürdt ramt af PTSD. Da han møder Sofie, har han dog füet det meget bedre og er i job som gymnasielÌrer igen.
Men de uhyrlige ting, han har oplevet, vender i stadig stigende grad tilbage, som tiden gĂĽr, og det udfordrer deres samliv.
âHun lister pĂĽ strømpesokker op ad trappen, ĂĽbner døren til sovevĂŚrelset med en let knirken. Han ligger med tøjet pĂĽ og vender vĂŚk fra hende og døren. Hun tager trøjen af og kravler op i sengen til ham, lĂŚgger sig helt ind til hans ryg og tager om ham, siger ingenting. Han er ogsĂĽ tavs. Dagen gĂĽr udenfor, mens de ligger sĂĽdan. Hen under aften begynder fuglene at synge, vinduet til haven stĂĽr ĂĽbent. Naboen parkerer sin bil i garagen, og de kan høre hans skridt hen over gruset, da han gĂĽr ind i sit hus. â¨âVar det skoven?â hvisker hun.â
Lise Andersen, f. 1945 i Aalborg. Forfatteren debuterede i 1991 og skriver indenfor mange genrer.â¨Hun har arbejdet med flygtninge som sundhedsplejerske i flere dele af verden.