Thorkild Hansen var en stor, populĂŚr og kontroversiel forfatter. Hans bøger om Det Lykkelige Arabien og om slaverne pĂĽ De Vestindiske Ăer blev lĂŚst af nĂŚsten alle, og nĂŚsten alle, der kom i nĂŚrheden af ham, fik et problematisk forhold til personen Thorkild Hansen.
Anmeldelserne var store og flotte. LitterÌre priser, anerkendelse og berømmelse fulgte med. Alle kunne se, at dette var noget ganske sÌrligt, ogsü, at det ikke rigtigt passede med tidens strømninger. Det gjorde ikke populariteten mindre, müske tvÌrtimod.
Men da Thorkild Hansen begyndte at skrive om sig selv og pü den müde fulgte med tidens strøm, gik det galt. Anmeldelserne blev dürlige, salget gik ned. Og helt problematisk blev det med hans bog om Processen mod Hamsun, som blev fornemt modtaget i Danmark, men som han mütte stü skoleret for i Norge, hvor salget styrtdykkede.
Det var en uheldig udvikling for indtjeningen, at Thorkild Hansen begyndte at skrive sü direkte om sit eget liv, men kigger man efter, kan man se, at de store bøger indeholder en kerne, der udspringer af forfatteren selv, og at de biografiske bøger ogsü indeholder en kerne, der ikke kun er biografisk, men fiktiv.
Men hvem var sü egentlig Thorkild Hansen, hvorfor skrev han som han gjorde, og hvorfor var han, som han var. Det forsøger denne bog at finde ud af.