"Tusindfryd" er fortĂŚllingen om seks voksne udviklingshĂŚmmede, der flyttes fra en stor institution til et minikollektiv, hvor det er meningen, at de skal leve et liv som alle andre mennesker.
Martha Christensen, 1926-1995, dansk forfatter, der med sit fokus pĂĽ de stille eksistenser og sin faglige baggrund i den sociale sektor beretter om dem, der er at finde i behandlingssystemet. Et genkommende tema i forfatterskabet er sĂĽledes forholdet mellem de magtfulde plejere og de sĂĽrbare, institutionaliserede individer. Som social-psykologisk realist skildrer hun uden litterĂŚre dikkedarer og i et enkelt og hverdagsagtigt sprog genkendelige miljøer og mennesker. FortĂŚllingerne komponeres ud fra følgende princip: et individ rives ud af sin normale tilstand, hvorefter konflikterne optrappes frem mod et klimaks, hvor sĂĽ de eksistentielle omkostninger gøres op. Forfatterskabet kan i sit hele ses som et forsøg pĂĽ at definere de sociale faktorer bag menneskelig ulykke og anskueliggøre social og eksistentiel afmagt i form af skyldfølelse, samvittighedsnag og had. Selv om Martha Christensen med sit beskedne vĂŚsen selv fremstod som en stille eksistens i dansk litteratur, tilhørte hun ikke de oversete: de fleste af hendes romaner udkom i store oplag, og hun var ofte i rampelyset, fik tildelt priser og mødte sin brede lĂŚserskare; de helt almindelige danskere, der var at finde i hendes bøger. I 1988 modtog hun De gyldne LaurbĂŚr for det, der anses for at vĂŚre hendes hovedvĂŚrk, familieromanen âDansen med Regitzeâ â om den livskraftige Regitze, der fĂĽr konstateret uhelbredelig krĂŚft og hendes mand, arbejderen Karl Aage.