Dansk skolehistorie
"Da skolen blev alles. Tiden efter 1970" handler om en periode, hvor lommeregneren og computeren kom ind i timerne, idrÌt blev fÌlles for drenge og piger, og lilleskolerne fornyede friskoletraditionen. Der kom en ny opmÌrksomhed pü elevernes sociale og etniske baggrund og pü deres forskellige udvikling og talenter. Børn hverken kunne eller skulle lÌre det samme pü samme tid, og elevplaner erstattede skoleskemaet. Ambitionen om at rumme langt de fleste elever inden for folkeskolen voksede sig stÌrkere, og omgangstonen blev mere demokratisk. Samtidig blev elevrüd og forÌldrevalgte skolebestyrelser en del af skolernes hverdag. Der stod megen blÌst om skolen perioden igennem: fra 1970'ernes indoktrineringsdebat over ürtusindeskiftets ønsker om at styrke fagligheden til den løbende diskussion om lÌrernes arbejdstid. Meget forandrede sig, mens andet var som før. Dansk, matematik og historie var fortsat vigtige fag, efterhünden suppleret af engelsk. Der herskede enighed om, at skolen skulle bidrage til elevens personlige udvikling og til lighed, vÌkst og velstand. Spørgsmület var blot hvordan. I debatten blandede mange stemmer sig, og skolen var ikke lÌngere et anliggende kun for eksperter. Alle havde en mening.
