En Eric Ambler-klassiker

Du sidder nu med den roman i hĂ„nden, der har sat standarden for spionromanens konventioner. Den bliver ofte fremhĂŠvet som den fĂžrste klassiker inden for sin genre. Scenen er Istanbul i slutningen af 30erne. Vores hovedperson, Graham, en anonym forretningsmand og ingeniĂžr, der tilfĂŠldigvis er specialist inden for produktion af vĂ„ben, er i Tyrkiet for at afslutte en handel med den tyrkiske flĂ„de, hvilket han forventer, vil gĂ„ pĂ„ fredelig og normal vis som sĂ„ ofte fĂžr. Pludselig og uden grund oplever Graham et mordforsĂžg. Han ser sig viklet ind i farlige storpolitiske interesser, og nogen vil ham til livs. Man forsĂžger at myrde ham om bord pĂ„ den italienske damper, hvor han rejser side om side med en satanisk, men dog trovĂŠrdig, tysk intellektuel, en rumĂŠnsk lejemorder, en tyrkisk agent, en fransk kurtisane og hendes alfons og et fransk par, hvor manden er venstreorienteret, og konen er urokkelig reaktionĂŠr. Graham trĂŠder om bord pĂ„ damperen ”Sestri Levante” og ind i en mareridtsagtig verden, hvor ven og fjende er umulige at skelne fra hinanden. Rejsen i frygt kan begynde 
 Bo Tao MichaĂ«lis: ”Amblers spionromaner fra 30erne er noget af det bedste i genren overhovedet.” Flere store forfattere var fan af Amblers romaner, blandt andre Alfred Hitchcock, John le CarrĂ©, Graham Greene og ikke mindst Ian Fleming. Desuden er Rejse i frygt filmatiseret flere gange. FĂžrste gang i 1943 af Orson Welles. Som sĂ„ ofte fĂžr i Eric Amblers romaner er hovedpersonen en helt almindelig mand pĂ„ dybt vand - i modsĂŠtning til de professionelle aktĂžrer, der vil ham til livs. Rejse i frygt er krydret med beskrivelser af mellemkrigstidens afslutning. Frankrig stĂ„r stadig stĂŠrkt, og ingen drĂžmmer pĂ„ dette tidspunkt om, at landet inden for fĂ„ mĂ„neder vil falde. Italienerne er hĂ„rdnakkede neutrale, og der er ikke antydning af, at de ganske snart allierer sig med tyskerne. Stemningen er perfekt til en intens rejse. Eric Ambler: ”Dorothy Sayers gjorde krimien stueren – hvorfor skulle jeg ikke gĂžre det samme med spionromanen?”