I 1500- og 1600-tallet anvendte man i Danmark den såkaldte båreprøve i tvivlsomme drabssager. Den mistænkte skulle lægge sin hånd på liget, og var han skyldig, ville den dødes sår begynde at bløde. Skete det, ansås den mistænktes skyld for bevist.
I denne bog dykker Villads Christensen ned i historien og undersøger fænomenets oprindelse, kirkens indflydelse på lov og ret i middelalderen og renæssancen, båreprøvens endeligt og lægernes bekæmpelse af troen.
Christian Villads Christensen (1864-1922) var historiker og arkivar. I år 1900 erhvervede han sig doktorgraden med en afhandling om "Båreprøven", og fra 1896 og frem til sin død arbejdede han som arkivar ved Københavns rådstuearkiv. Sideløbende skrev og udgav han flere bøger om særligt Københavns historie.
