(0)

Da Gud var dreng

audioboek


Da Gud var dreng er en vild og rablende billedbog om tiden fĂžr skabelsen, om en barndom tilbragt i det rene ingenting. VĂŠrket er nomineret til Nordisk RĂ„ds BĂžrne- Og Ungdomslitteraturpris 2016

Hvordan mon det var, da Gud var dreng, inden han gik i gang med at skabe verden? Dengang der endnu ingenting var, ingen sure voksne, ingen sengetider, men heller ingen hund der kom, nÄr han kaldte. Bare mÞrke. Og hvad gÞr man sÄ?

Den poetiske skytsengel, Sankt Nielsen, har skrevet en fortÊlling for bÞrn og voksne til fÊlles undren og latter. Om ensomheden, friheden og alle de ting, man drÞmmer om, nÄr der ingenting er, og man bare venter pÄ, at det i det mindste skal blive lyst.

Med fantastiske farveillustrationer af Dorte KarrebĂŠk.

Pressen skriver:

»Som eksistentielle kaospiloter kaster de de mest livstunge spÞrgsmÄl pÄ tegne-og skrivebordet. Hvad var der fÞr lyset? FÞr skabervÊrket? FÞr zebraen? Det er interessant og bevÊgende at fÞlge denne rejse fra start til mÄl i et lysende magisk billedsprog.«

***** – Steffen Larsen, Politiken, 25. november 2015

»I sjĂŠlden grad vildt og karakterfuldt sprudlende billedbog (
) Det er en grundskĂžn bog, der bĂ„de kan finde pĂ„ og slippe af sted med sĂ„ skamlĂžse julelege, lige sĂ„ guddommeligt inspireret som djĂŠvelsk realiseret – Det er akkurat den Nielsen, jeg helst vil helgenkĂ„re – dĂžbt i bĂžrnebassinet af ingen karrig bĂŠk.«

– Lars Bukdahl, Weekendavisen, 4.9.15

»En respektaftvingende modig - humoristisk, klog og smuk - nyfortolkning af den bibelske skabelsesberetning.«

****** – Sara Nþrholm, Kristeligt Dagblad, 26.8.2015

»En af den slags bÞrnebÞger, den voksne lÊser ogsÄ vil finde interesse i.«

***** – Per Krogh Hansen, Berlingske, 22.8.2015

»Modig og poetisk billedbog.«

– Fine Spind, Kultur til bþrn

»En af de mest originale bÞger, jeg lÊnge har lÊst.«

– Tore Leifer, Eftermiddag pĂ„ P1

»En helt sĂŠrlig billedbog, hvor billeder og tekst tilsammen giver anledning til masser af undren, filosoferen over verdens skabelse og verdens tomhed, – og de mange referencer i tekst og billede giver afsĂŠt for en samtale om hvordan vi forvalter verden. Det er en af de bedste billedbĂžger, der er udgivet i Ă„r.« - Bogbotten.dk

»Dejlig humor, som rammer bĂ„de bĂžrn og voksne. (
)Selvom sproget og selve historien emmer af fin humor, er denne fint balanceret med en nĂŠrmest hjerteskĂŠrende fortĂŠlling om at vĂŠre et ensomt barn i mĂžrket.« - BĂžgertilbĂžrn.dk

»Rablende, poetisk og dybt alvorlig billedbog, der giver et bud pĂ„ tilvĂŠrelsen fĂžr skabelsen.« – LektĂžr

»Enhver forfatter, der fÄr sin tekst illustreret af Dorte KarrebÊk har bare at takke sin gud og skaber - og selvfÞlgelig allerfÞrst Madam KarrebÊk selv«

– Kamilla Löfström, Information

»En nÄdeudgave af en bÞrnebog. Den er i sagens natur bÊlgmÞrk, og den er grotesk som et Bruegel-maleri sine steder. Det er kun godt. Vilde syner og bÞrn passer godt sammen.«

***** – Marie Theilmann, Jyllands-Posten

»KarrebÊks illustrationer er bÄde grumme og fabulerende og passer perfekt sammen med Nielsens tekst, sÄ vi selv mÊrker mÞrket, ser lyset og forstÄr skabelsens mangfoldighed.«

– Hanne Vest, Ugeavisen Svendborg

»Som lÊser kÞrer man aldrig trÊt i den for en billedbog ret omfattende fortÊlling.«

–Janus Neumann, Bogbotten.dk

»Da Gud var dreng er en smuk og fabulerende skabelsesberetning, som afsĂžger det skabte og intetheden fĂžr det skabte [
] om du er barn af det 20. eller det 21. Ă„rhundrede, sĂ„ lĂŠs Da Gud var dreng, og lĂŠs den gerne sammen.«

–Rikke Schmidt Maltesen, Standart