(3)

Den med de tre kvinder, Maries historie

Audioboek


I anden del af trilogien om ’Den med de tre kvinder’ skal vi høre om Marie, der umiddelbart efter Josefine har smidt manden ud af sin lejlighed, ender i et forhold med ham. Marie er den af de tre kvinder, som har været sammen med manden i kortest tid. På trods af forholdets korte varighed nåede han dog stadig at gøre alvorlig skade på hendes selvopfattelse og virkelighedsforståelse. Da Marie bryder ud af forholdet, og forstår, hvilke konsekvenser det havde haft, er det også hende, der rækker ud til de to andre kvinder.

Gæsternes identitet er sløret, men redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.

Vært: Christina Copty

Klipper: Ida Frisk Carstensen

Redaktør: Christian Beck Bennetsen

Gaslight

Hvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.

Christina Copty (f. 1974) er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.