Alle ved, at Neri Vallona er en dygtig og elsket skuespiller, men det er kun dem, der har måttet arbejde tæt sammen med hende bag scenen, der ved, at hun også er afhængig af æter til at bekæmpe sin frygtelige nervøsitet.
Da hun midt under en filmoptagelse synker livløs sammen i sin medspillers kolde og ufølsomme arme, står det klart, at den smukke unge kvinde har indspillet sin sidste filmscene. Men var det selvmord, en ulykke eller mord? Det viser sig lidt for lidt, at den elskede skuespillerinde havde meget at skjule, men lidet at leve for …
"Den ubekendte medspiller" er en spændende psykologisk krimi, som udkom første gang i 1938.
Willy Corsari (1897-1998) er den hollandske skuespiller, forfatter og komponist, Wilhelmina Angela Schmidts, kunstner- og pennenavn. Corsari blev kendt som den hollandske Agatha Christie på grund af sin enorme popularitet inden for den klassiske krimigenre. Hun fik sin litterære debut i 1927 og udgav siden (og helt frem til begyndelsen af 1970’erne) en lang række romaner, som er blevet oversat til adskillige sprog og hyldet verden over.