Lene nåede at gå på sygeplejestudiet i fire dage, før hun måtte give op. Stemmerne, der havde holdt til inde i hendes hoved igennem længere tid, havde fået overtaget. Lenes drøm bristede, og de næste mange år blev en kamp for at få styringen med sit liv tilbage. Lene fik diagnosen paranoid skizofreni i 1996, og årene derefter blev fyldt af mange ture ind og ud af psykiatriske afdelinger.
En af Lenes metoder til at kæmpe imod stemmerne blev digtene. Digtene kunne udtrykke det, der ellers var så svært at sætte ord på.
Lenes digte er fulde af den smerte og fortvivlelse, der kommer af at lide af en psykisk sygdom. Samtidig fornemmer man tydeligt den store humor og det håb og tillid, som Lene heldigvis også har.