Mit ben sved som ild; men jeg humpede hen langs pigtrådshegnet så hurtigt, jeg overhovedet kunne. Rundt omkring om mig i mørket kunne jeg se skygger bevæge sig. Hvis bare én af de fyre fik øje på mig, var jeg færdig...

Jeg havde ikke bedt om at blive kastet ud i alt dette. Jeg kunne jo ikke vide, hvad det ville koste mig, at jeg havde lovet den kvindelige læge på Centralsygehuset at besørge en pakke for hende. Men nu var jeg midt ude i det, og der var ingen vej tilbage. Og så havde jeg ikke engang nogen klient bag mig i denne sag til at betale hospitalsregningen...