Klare, gådefulde digte om kærlig overgivelse, det bundløse mørke og barndommens nuancer.

Helikopter igen, vi er

to byer forbundne. Paddehat,

tvilling, man kan

drukne, det er

vandet, der er

uhyggeligt. Feltet

af genskin midt i pupillen,

spejlingen siger

intet om dybden. Dagene

synker næsten forsagte. Der

er et kærtegn, en

skønhed, dit

ansigt, et sejl

ved en hjemkomst.