"Det landsknægtene talte om med så stor larm, var uhøvisk, deraf kom deres ivrighed, og derfor edede den unge landsknægt så blomstrende frodigt.
Men at samtalen var uhøvisk vil sige, at den drejede sig om kvinder, i de dage var det nemlig ikke anderledes end nu."
Johannes V. Jensens fortællinger om sin hjemstavn, Himmerland, er nogle af hans mest berømte og elskede værker. Nogle af de stemningsmættede historier tager os flere hundrede år tilbage i tiden, da fordrukne landsknægte gjorde egen utryg, mens andre beskriver samtidige begivenheder og fænomener, som eneboeren, der flytter ud i en jordhule på sin grund i stedet for at bo i huset som et almindeligt menneske. Nogle af personerne, der bliver skildret, er baseret på virkelige mennesker, der holdt til på egnen i 1800-tallet, og som forfatteren selv havde kendt eller fået beskrevet af ældre familiemedlemmer.
"Himmerlandsfolk" udkom første gang i 1898.
Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen "Danskerne" og udgav sidenhen en perlerække af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter.
Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrætter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang række legater og udmærkelser for sit store litterære arbejde og var blandt andet æresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er særligt kendt for sin historiske roman "Kongens fald", der er optaget i Kulturkanonen.
