Det Lille Mememageri har nået en erkendelse af, at #dkpol og #dkmedier ikke er på Instagram, så derfor har de besluttet sig for at gå tilbage til oprindelsen af det relateable meme og oprette en Twitterkonto, så magthaverne i Danmark kan se virkeligheden gennem memets klare lys, og vært Maya Tekeli kan vælte ministre som jo må være en hver journaliststuderenes våde drøm. I dagens afsnit er Martin Rossen genstand for panelets skarpe blik- et panel bestående af @lucasfakeprofil og @organiskedanskememes. For hvem er Martin Rossen egentlig? Hvorfor stiller han aldrig op til interview? Og hvad er hans rolle i De Røde Engle?
Det Lille Mememageri
Danmark har virkelig et problem med memes. Et meme er en ”selvreplicerende kulturenhed”, og Danmark har virkelig et problem med memes: Vi har brug for flere og bedre memes - af hensyn til vores nationale stolthed. Heldigvis har vi ”Det Lille Mememageri”, hvor nogle af Danmarks bedste mememagere folder sig ud hver fredag, anført af memetikeren Maya Tekeli. Opgaven er, at de mindst skal fremstille og udsende ti memes pr. program således, at vi alle får noget at more os over på de sociale medier, når vi går på weekend.
Maya Tekeli blev et navn med radioprogrammet ‘Det lille Mememageri’ og skriver i dag blandt andet om danske anliggender for The New York Times og har for nylig fået titlen som global korrespondent for Jyllands-Posten.



















