NÄr Lombardo drak, blev han tit voldelig. Vinen gjorde ham ond. Han rÄbte ad mig og kaldte mig de vÊrste ting. En dag slog han mig. Han havde aldrig slÄet mig fÞr. Nu ville jeg vÊk! Men hvor skulle jeg gÄ hen? Det var jo hÄrde tider. Der var kun én Lombardo. Og kun mig til at fyre hans kanon af. Og nu slog han mig! Min kind sved. Mine Þjne brÊndte. Jeg var mere gal end nogen sinde fÞr. 'Gid Fanden ville tage dig!' rÄbte jeg. Tito er Den store Lombardos lille hjÊlper, og han lÊrer, at man skal passe pÄ, hvad man Þnsker sig. Man risikerer at fÄ sit Þnske opfyldt.