(0)

Kejserens nye klæder

audioboek en e-book


Allerede i 1837 afslørede H.C. Andersen, hvor let vi lader os bedrage. Men både før og siden har vi ladet os lokke af luftkasteller. Eller af overvurderede udsigter til en risikofri investering. Grådighed, forfængelighed, overmod og svindel er derfor også afgørende ingredienser i denne moderne udgave af "Kejserens Nye Klæder", der tager læseren med på en gysertur gennem 400 års erhvervsskandaler. Og der er mange af dem. Fordi alt fra tulipanløg til internettet gennem tiderne har kunnet få håbefulde investorer til at løbe en alt for stor risiko. Eller få driftige forretningsfolk til at tro for meget og længe på deres egen ide.

Bogen prikker hul på både danske og internationale bobler. Fra krakkene i Wall Street til Landmandsbankens nedtur. Fra i-data til 2M Invest. Fra Accumulator Invest til Hafnia. Fra danske Dagen til amerikanske Enron. Fra guldgravere til selskabstømmere. Og "Kejserens Nye Klæder" afslører tankevækkende fælles træk i mange af skandalerne –og ikke mindst hos personerne bag. Resultatet er en medrivende og vedkommende tour-de-force med advarsler og gode råd til alle, der nogensinde har investeret penge i en umiddelbart god ide –eller overvejer at gøre det. Hvis man tror erhvervsliv i overhalingsbanen blot er succes, vil bare en af bogens historier lære én om andet end limousinekørsel, champagne og Cuba-mahogni.


Verteller: Fjord Trier Hansen

Duurtijd: