”Min mand havde en plejemor, som havde taget sig af ham, mens han var på forskellige institutioner; hun fulgte ham og talte hans sag, når det var nødvendigt og muligt; han var nemlig anbragt på forskellige institutioner under forskellige forsorgsgrene og i alt ca. 10 år til sit 16. år.

Først efter et års tid kunne plejemoren acceptere det nye forhold med mig; en accept der var vigtig, ja nok afgørende for min mand, der betragtede plejemoren som sin rigtige mor.”

En række kvinder fortæller om deres liv med en mand, der er vokset op på et børnehjem eller anden type institution. Beretningerne er forskellige, men stiller til sammen én ting i skarpt lys: Arrene fra tiden som anbragt barn stopper ikke hos den anbragte – de rammer også familien.

Bogen udkom første gang i 2019.

Oskar Plougmand er en dansk lærer, psykolog, tidligere inspektør i Børneforsorgen og senere forstander på skolehjem og pædagogisk konsulent. Han var i flere år statens tilsynsførende på landets skole- og lærlingehjem, hvor han oplevede livet for de anbragte børn på helt tæt hold. Han har skrevet en lang række bøger om anbragte børns vilkår, om de ansatte, der forsøgte at forbedre livet for børnene, og om de ledere, der misbrugte deres magt.