"Kroppe er besvÊrlige, tÊnkte Tonni, og lige nu fÞltes det som om alle Birgittes udbrud og tÄrer havde sat sig pÄ alle vÊggene og havde stoppet alle porer. Det var lettere at vÊre uden krop, mÞske svÊve frit i den mÞrke vind.
Tonni tog hÄrdt om Birgittes store krop og pressede hendes skuldre ned i madrassen, gned hÄrdt over Birgittes arme, op over halsen, kinderne.
Vi flytter, jeg skal nok ordne det Birgitte, og sÄ er det bare os. Og mÄske Kymigo. Ikke andre.
Tonni stak fingrene ind i Birgittes lange hÄr og strÞg det bagud, hen over puden, ned over briksens kant, det kunne nÄ gulvet. Hun fik et par lange lÞse hÄr mellem fingrene og fjernede dem og sÄ vÊk imens fordi hun samtidig fik en modbydelig smag i munden.
Hvordan ville Birgittes hÄr se ud som dÞd."
Romanen om de to piger Tonni og Birgitte og deres sĂŠlsomme forhold til buschauffĂžren Lennart er en sindsoprivende gyser om truslen fra mĂžrket og fra sindets mĂžrke flod.