FortÊlleren Erlend er i sin bedste alder, 29 Är gammel. Stor og stÊrk og i god form. Han spÞrger sig selv: Hvad har jeg bygget? Han ser pÄ pensionisterne og tÊnker, at de har bygget deres, og nu kan de slappe af med god samvittighed. De har lÞftet i flok. Men Erlend, han har ikke lÞftet i flok. Han kan ikke tage den med ro. Det, der skal bygges af ham, er endnu ikke bygget. Problemet er bare at han lever i en verden hvor alt er fÊrdigbygget og opdaget. Tor Heyerdahl, Ärhundredets nordmand, har sejlet pÄ alverdens have, og har bevist bÄde det ene og det andet. Bland andet at polynesierne kan vÊre kommet over havet fra Sydamerika pÄ flÄder at balsatrÊ. Erlend vil ogsÄ gerne gÞre noget for sit land. Men hvad skal han bidrage med? Hvad skal han opdage? Der er jo ikke mere tilbage at udforske. Og dog. En dag hvor han er ude at lÞbe pÄ skÞjter udvikler han en teori om at urbefolkningen i Sydamerika kan vÊre gÄet over isen, dengang Stillehavet var frosset til, og pÄ den mÄde vÊre nÄet til de polynesiske Þer. MÄske havde de endda en slags primitive skÞjter og lod sig fÞre af vinden. Erlend beslutter sig for, at drage pÄ en ekspedition til Þen Manuae i Polynesien for at bevise sin teori. Han samler et "team" pÄ seks plus sig selv. Alle deltagerne i ekspeditionen har hver sit absurde og naive mÄl for opholdet pÄ Þen.