Larm, liv og lyd. Det har byer altid levet med. Men lyd og lytning er ikke statisk og ændrer sig over tid. 1800-tallet forandrede markant det københavnske lydbillede, hvor borgerne blev som besatte af lyd og lytning. Når gadehandlere skrålede, sporvogne skingrede, og naboer støjede, klagede københavnerne på livet løs. Nu måtte det stoppe, for larmen forringede livskvaliteten. Allerede tidligt i århundredet satte forfattere og aviser støj på dagsordenen. Samtidig rokkede opfindelser som stetoskoper, telegrafer og fonografer ved oplevelsen af lyd og forståelsen af lyd og lytning. Med industrialiseringen fra 1840’erne blev støjen kun værre. Da København udviklede sig til moderne metropol, voksede både begejstringen og bekymringen for larm og lyd. For nogle gav fabriksfløjter og bilhorn næring til storstadsambitioner og fremtidsdrømme. For andre endte det med psykiatriske diagnoser og kurophold langt fra byen. Lyden af hovedstaden tuner ind på 1800-tallets klang og lyd i den moderne by, der ved århundredskiftet fik sit mest ikoniske lydsignal: rådhusklokkerne.