(0)

…men i virkeligheden?

e-book


"Disse artikler er blandt andet tænkt som en illustration af dele af min virkelighed. De er skrevet for at fastholde nogle situationer og forskellige oplevelser med børn og andre mennesker, med forfattere, hvis bøger optager mig, giver mig glæder og lærer mig noget, og også for at fastholde sociale og menneskelige problemer og overvejelser, hvor udgangspunktet kan være samtaler med nære eller ukendte mennesker og læsning af faglig orientering af forskellig art.

Ens virkelighed er til dels skabt af en selv, men for mig – og det gælder vel de fleste menensker – er den overvejende formet i samspil med andre. Væsentligst de mennesker, jeg har et varmt forhold til, den familie jeg lever i, de nære venner jeg har." – Forfatterens forord

Artiklerne i Herdis Møllehaves "…men i virkeligheden" er samlet under overskrifterne:

Selvportræt med flere børn

Vort modersmål er tæskelækkert

Den sociale smerte

Jul

Noget om kvinder

Nogle af dem jeg læser

På rejse med Le

Herdis Møllehave (f. 1936-2001) var en dansk socialrådgiver og forfatter. Hun skrev en lang række fagbøger og romaner baseret på sine erfaringer som socialrådgiver. I 1977 debuterede hun som romanforfatter med "Le", som senere blev efterfulgt af "Lene" og "Helene". Herdis Møllehave var frem til sin død gift med præst og forfatter Johannes Møllehave.