Vi kan lige så godt indrømme det. Hver især finder vi os selv dybt interessante. Det er kun naturligt. Alle dyr er optagede af deres eget ve og vel. Men modsat alle andre dyr har vi mennesker udviklet så stor en hjerne, at vi kan reflektere over ikke bare vores egen adfærd, men hele den menneskelige evolution og kultur og deres indbyrdes sammenhænge. Vi kan faktisk lære en hel del om os selv ved at studere vores biokulturelle arv. Både hvorfor vi på relativt kort tid er endt med at dominere kloden, og hvorfor vi i alverden finder alt fra politik til gyserfilm og korsetter så utroligt ophidsende.
"Menneske, kultur, evolution - et biokulturelt perspektiv" undersøger de biologiske og kulturelle træk, der både forbinder os med og adskiller os fra resten af Jordens dyrebestand og knytter os intimt til de menneskearter, der tidligere har levet og sat spor i vores DNA. Arven fra vores fjerne forfædre og formødre bærer vi med os hele tiden, selv når vi foretager noget så nyt og moderne som at lytte til musik og se tegnefilm. Eller bliver forelskede i andre end os selv.
