Vuggestue, børnehave, SFO og klub. Sådan ser hverdagen ud for danske børn, fra de er under et år. Siden kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 1970’erne er børnene blevet institutionaliseret i en grad som ingen andre steder i verden. Det er en del af samfundskontrakten mellem borgere og stat for at opretholde den dyre velfærdsstat. Men det har en menneskelig pris.Mange børn og mødre lider under at blive adskilt fra hinanden så massivt og så tidligt. Måske lider hele samfundet under, at børn ikke får den omsorg, de har brug for. Det sætter Anne Kirstine Sørensen spot på i bogen Moderland.Med baggrund i egne oplevelser som mor til tre samt vinkler fra forskning, eksperter og den politiske debat udstiller hun de mange myter, der findes:At man da bare kan passe sine børn selv og leve af én indtægt i en børnefamilie. At pædagogisk faglighed er det vigtigste, og at børn har bedst af at komme i vuggestue. At man ikke bidrager til samfundet, når man passer sine egne børn, og at alle kvinder helst vil arbejde. Alt sammen myter, som den nuværende samfundsindretning bygger på.
