"Grænserne for begrebet ’Naturens vidundere’ bliver altid vilkårligt, idet de ’simpleste’ fænomener er lige så store ’vidundere’ som de, der rent umiddelbart synes os særlig mærkværdige. ’Naturen har hverken kerne eller skal; den er på én gang alt’, siger jo Goethe; - alt er i virkeligheden lige ’naturligt’ og lige ’vidunderligt’."
J.O. Bøving-Petersens bog er ikke blot en hyldest til den levende natur. Den er også en spændende og saglig sammenfatning af forskningen inden for flora og fauna omkring århundredeskiftet, hvor naturvidenskaben tog det ene tigerspring efter det andet.
J.O. Bøving-Petersens bog er skrevet i 1911, og nogle af hans påstande er sidenhen blevet modbevist af nyere forskning. Bogen skal læses som et historisk dokument ud fra sin samtid.
Jens Orten Bøving-Petersen (1864-1937) var en dansk naturvidenskabsmand, der skrev en lang række bøger om zoologi og andre naturvidenskabelige emner. J.O. Bøving-Petersen var uddannet magister i zoologi og arbejdede ved siden af forfattergerningen som lærer. Hans bøger er letlæselige og handler både om dyr i havet og på landjorden samt om uddøde såvel som endnu eksisterende arter.
