"Nitten digte" er Gustaf Munch-Petersens sidste digtsamling før hans død i 1938. Det er en samling fyldt med skønhed, men også med et underliggende vemod og en indre uro. Digtene er præget af den idyl og det håb, som Munch-Petersen oplevede i sit hjem i Gudhjem på Bornholm. På overfladen finder læseren vibrerende naturbeskrivelser og rolige iagttagelser af liv, men specielt i digtet "Bøn" mærker læseren en følelse af afmagt over verdens tilstand i den politisk så voldsomme tid. Sætningen "lad mig ikke dø unyttigt" står tilbage som en uhyggelig forudanelse om Munch-Petersens skæbne kun et år efter udgivelsen.
Gustaf Munch-Petersen var et søgende menneske. Efter afbrudte filosofi- og psykologistudier i København arbejdede han i Grønlands kryolitminer. Senere studerede han zoologi samt kunst- og religionshistorie i Lund, og sideløbende udviklede han sin særlige surrealistiske stil som forfatter. Hans uro voksede, jo mere han lærte, og Munch-Petersen fandt det vanskeligt at forene sin umiddelbart idylliske tilværelse med en verden i flammer. I 1938 meldte han sig til Den Internationale Brigade, hvor han i 1938 faldt i den spanske borgerkrig. Gustaf Munch-Petersen blev kun 26 år gammel.
