”Inden for den gruppe af dialoger, som nu almindelig anses for den ældste del af Platons forfatterskab, giver ingen anden en så alsidig og omfattende og tillige på enkeltheder så rig karakteristik af sofisterne og deres læremetode som Protagoras, og ganske naturligt må derfor opmærksomheden først rette sig mod dette skrift, når man vil stille sig den opgave at søge oplyst, hvorledes Platon opfattede sit forhold til den sofistiske åndsretning og dens virkninger.”
Platons dialog med Protagoras er en af de vigtigste kilder til Protagoras og sofisternes rige læredom, som stadig optager filosoffer og idehistorikere den dag i dag. Samtidig giver bogen udtryk for de modsætningsforhold, der eksisterede mellem Protagoras og Platon, som her udfordrer sin forgængers filosofiske synspunkter.
William Norvin giver en udførlig og interessant indføring i Platons udlægning af Protagoras og hans enorme betydning for filosofihistorien. Bogen udkom første gang i 1920.
William Norvin (1878-1940) var en dansk filolog og filosof, der i en lang årrække var professor i klassisk filologi ved Københavns Universitet. William Norvin skrev blandt andet bøger om græsk filosofihistorie og blev i 1934 medlem af Videnskabernes Selskab.
