(4)

Rane og det magiske museum 2 - Skyggerne i isen

audioboek en e-book


FĂžlg med Rane og Gunhild tilbage til vikingetiden, og mĂžd de mystiske skygger fra fortiden, der gemmer sig i isen i hidtil ukendte egne af GrĂžnland.

Netop hjemvendt fra en utilsigtet tidsrejse til middelalderen har 14-Ärige Rane fÄet mere med sig tilbage til nutiden, end han havde regnet med, nemlig kongedatteren Gunhild. En uhyggelig hÊndelse i den magiske dimension mellem tiderne forhindrede hendes fÊrd tilbage til Är 1150, og nu stÄr hun pludselig pÄ Nationalmuseet sammen med Rane og hans mor. Hvad vÊrre er: Der er stadig rod i tiden, for to smukke amuletter er forsvundet fra museets nye vikingeudstilling, og noget tyder pÄ, at det har at gÞre med hÊndelsen i den magiske dimension.

Hvis Gunhild skal kunne vende tilbage til sin egen tid, bliver hun og Rane nÞdt til sammen at drage pÄ endnu en farefuld rejse i tid og rum. Den fÞrer dem ikke bare tilbage til vikingetiden, men ogsÄ sammen med en af de stÞrste opdagelsesrejsende dengang, kvinden Gudrid, der trods sin kristne tro var i stand til at synge Änderne til sig. Selvom de fÊrreste kender hendes navn i dag, var hun for tusind Är siden med til at lave nye bosÊttelser pÄ GrÞnland og endda opdage helt nye kyster, som ingen anden vesterlÊnding havde betrÄdt fÞr.

Men en mystisk kraft trÊkker i trÄdene, og Rane og Gunhild kan ikke lÊngere vÊre sikre pÄ historiens udfald. Hvis de skal lÞse gÄden, mÄ de rejse langt ind over GrÞnlands uendelige vidder af is for dér at mÞde skyggerne fra en helt anden verden.


Verteller: Mads Hjulmand
Duurtijd: