Over dit boek

Rasmus Klump har haft den dejligste drøm om en lækker fødselsdagspandekagekage, men han blev vækket lige inden, han nåede at smage den. Det hjælper ikke, at hans mor Mary kun vil lave sådan en kage i anledning af en fødselsdag, for hverken Klump eller hans venner Pingo, Pelle og Skæg har fødselsdag netop denne dag. Klump og vennerne beslutter sig for at tage ud og lede efter nogen, der har fødselsdag, men det viser sig at være sværere end man lige skulle tro. På deres eventyr møder de mange sjove venner og bekendte, der alle hjælper til med den store eftersøgning. Når vennerne mon at finde bare én, der har fødselsdag, eller kan de i fællesskab finde på en endnu bedre måde at få overtalt mor Mary til at bage den kæmpestore fødselsdagspandekagekage?Rasmus KlumpOM BOGSERIENRasmus Klump og vennerne er en ny bogserie i det velkendte Rasmus Klump-univers. De nye historier handler om emner, der er genkendelige for børn, der starter i skole; fællesskaber, forskellighed, familie og fantasi.I bøgerne tager Klump og vennerne ud på hverdagens små og store eventyr og bruger som altid naturen som legeplads. Historierne handler især om venskaber og følelser – og at forstå sig selv og hinanden.Historierne tager udgangspunkt i situationer, børnene kender fra deres hverdag, fx legegrupper, jalousi, hjemve, opfinde og bygge sig kreativt ud af enhver tænkelig situation.Fortællingerne er hjertevarme og krydret med masser af humor, når Klump og vennerne møder både små og store udfordringer, der dog alle kan løses, når man har sine gode venner … og pandekager!Bøgerne er desuden velegnede som højtlæsning i forbindelse med skolestart og forløb om venskaber og følelser i indskolingen.OM FORFATTERENSofie Boysen er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur og er forfatter til en lang række sjove børne- og ungdomsbøger om hverdagsliv og venskaber. Hun er forfatteren bag bestseller-bøgerne om influencerparret Jas & Mika.Merlin P. Mann er uddannet fra Den Danske Filmskole og er børnebogs- og manuskriptforfatter. Han er kendt for bestseller-tegneserien Taynikma og er aktuel med den populære animationsserie Høj til FredagsTamTam på DR Ramasjang.