Skammen er uventet vendt tilbage. De unge 68’ere kastede den bort og forbød den. Vi er fri af skam, sagde de. Men i dag rammer skammen ungdommen som en boomerang lige i ansigtet. De skammer sig, selvom de ikke må. De er ikke bange for, at de har gjort noget forkert, men for at blive afsløret. At masken falder. At de mister kontrollen i det afgørende øjeblik, så det viser sig, at de ikke har styr på deres liv.
Men dybt neden under klimaskam, fatshaming og den nye moral ligger den eksistentielle skam, som alle kan blive ramt af: angsten for at det en dag bliver afsløret, at du grundlæggende ikke er værd at elske. Det er den skam, vi deler på tværs af generationer som et sårbart, eksistentielt grundvilkår. Og det er måske i virkeligheden den, vi skal i kontakt med for at genfinde det sunde midtpunkt mellem skamløshed og skamfuldhed.
