Og sĂ„ â som om det var det bedste, hun kunne komme pĂ„ â rĂŠkker hun den ene hĂ„nd frem mod mig. âMartha,â siger hun. âJeg hedder Martha. Hvad hedder du?â
âĂh, Edith?â Jeg nikker mod det gule navneskilt, der er tapet fast pĂ„ mit bord. Tager heller ikke hendes hĂ„nd, for hvem giver hĂ„nd nu til dags? I stedet presser jeg lĂŠberne sammen. Venter pĂ„, at hun skal trĂŠkke sig vĂŠk fra mig, vende sig bort, som alle andre gĂžr. Men gloriepigen smiler bare â et smil sĂ„ strĂ„lende, at det er lige fĂžr, jeg bliver solskoldet. Det er nu, det gĂ„r op for mig. At hun ikke ved det.
Det her er historien om Edith, som hader alt og alle. Som gemmer sig i hÊttetrÞjer, som bliver bagtalt i klasselokalet, og som mest af alt Þnsker, at hun kunne gÄ i oplÞsning og forsvinde. Men det her er ogsÄ historien om Martha, som elsker Beatles, savner sin far og prÞver at se det bedste i alle uanset hvad. Edith og Martha er forskellige som nat og dag. Alligevel drages de mod hinanden, da de begynder i samme klasse pÄ gymnasiet. Der opstÄr et venskab stik imod alle odds, og det viser sig, at de har mere tilfÊlles, end de skulle tro.
Solsorte synger om natten er en ungdomsroman skrevet af den norske forfatter Tone E. Solheim, og oversat til dansk af René Semberlund Jensen. Historien om Martha og Edith handler om indre uvejr og store savn. Men det er ogsÄ en kÊrligheds historie, en fortÊlling om tillid og hÄb og om at turde at vÊre sig selv, ogsÄ nÄr man ikke er som alle andre.