Efter 451 (Chalcedon-synoden) kom syrisk-sprogede kirker til at repræsentere det ikke-ortodokse. Forud gik 150 år, hvor kirkesproget i Syrien nok primært var græsk, men hvor en sproglig, kulturel og kirkelig mangfoldighed, af og til spændinger, gjorde sig gældende - ikke mindst når de bibelske skrifter skulle oversættes og fortolkes. Denne periode og de meget forskelligartede kilder til forståelse af den (på græsk, syrisk, latin og armenisk) har været genstand for en stor del af Henning Lehmanns forskning - i denne bog i form af 15 artikler fra årene 1969-2008.
0.0(0)